Logistic Supervisor til vores tekniske lager
Har du erfaring fra en logistik stilling og er du klar til at blive en del af et allerede velfungerende team på 5 fantastiske kolleger? Så se med her.
I Sunclass Airlines skal det være sjovt og udviklende at arbejde, og som Logistic Supervisor hos os, er ingen dage ens og opgaverne varierende.
Hos Sunclass Airlines vil du få en grundig oplæring i vore systemer, samt en bred viden indenfor vores arbejdsområder.
Du vil blive en del af det vi i dag kalder ’vagten’ der er bemandet fra kl. 0600-2100 mandag til fredag.
Denne afdeling sørger sammen med MOC for, at vores fly altid har de rette reservedele på de rigtige steder, så vi kan yde den bedste service til vores rejsende gæster.
I jobbet vil du også komme til at varetage opgaver som reparations ordrer af defekte reservedele, godkendelse af tilbud, garantisager, indkøbsordre af reservedele til egne fly. Varemodtagelse, modtagelseskontrol og lagerlægning, plukning, pakning og alm. fragt ekspedition samt AOG og farlig gods forsendelser, lageroptælling samt generel lagerstyring.
Hvem er du?
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber. Du er nysgerrig og optaget af nye effektive måder at løse opgaver på. Samtidig er du dedikeret, gør en forskel i dit arbejde, du er en god kollega og vil gerne, at vi lykkedes med vores opgaver.
Vi forestiller os at du har følgende faglige kvalifikationer:
- Erfaring fra lignende logistik stilling, gerne indenfor Luftfart
- Gerne ordrehåndtering af flydele
- Erfaring fra Indkøb, Kontrakter samt Spedition
- Gyldigt Kat B kørekort (til bil)
- Gerne kendskab til vedligeholdelsesstyringssystemet AMOS
- Gaffeltruck kort
- Kendskab til brugen af Microsoft 365.
Herudover forestiller vi os at du kan nikke ja til nedenstående:
- Er proaktiv i din måde at strukturere dine daglige arbejdsopgaver
- Har ordenssans og kan arbejde selvstændigt på en effektiv måde
- Har en ”can-do” attitude
- Kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag, hvor tempoet er højt
- Har gode kommunikationsevner i alle nordiske sprog (dansk, svensk og norsk) samt Engelsk i både tale og skrift.
Vi tilbyder:
- En spændende alsidig og udfordrende hverdag
- En dynamisk arbejdsplads i et mindre team, hvor din stemme bliver hørt
- Løn og pension iht. overenskomst
- Sundheds og ulykkesforsikring
Klar til at blive en del af Sunclass Airlines?
Vi aftaler startdato, men stillingen ønskes besat snarest muligt. Sidste frist for ansøgning er den 25. maj 2022. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.
Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til Team Leder Maia Damitta Jensen på tlf. 40 75 45 71.
Da du vil blive ansat i et luftfartsselskab og skal have adgang til lufthavnens område, er det en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Maintenance, Technical Department
- Locations
- Dragør
Job openings at Sunclass Airlines
Logistic Supervisor til vores tekniske lager
Loading application form