Flight Operations Digital Product Lead
Vil du lede digitale løsninger i cockpittet af innovation? Bliv vores Flight Ops Digital Product Lead og sæt kursen mod smartere flyoperationer! ✈️
Om stillingen
Som Flight Operations Digital Product Lead kommer du til at spille en central rolle i at sikre, at vores digitale landskab inden for flyoperationer fungerer optimalt. Du vil være ansvarlig for en bred vifte af opgaver, der spænder fra systemejerskab til strategisk udvikling og implementering af digitale løsninger.
Dine opgaver er blandt andet:
- Tage ejerskab for nøglesystemer anvendt i vores flight operation.
- Assistere med ad hoc, midlertidige og langsigtede løsninger i vores digital flight operations landskab.
- Arbejde tæt sammen med vores IT-afdeling for at sikre at systemer og integrationer fungerer optimalt.
- Holde sig opdateret med de nyeste digitale teknologier og tendenser inden for flyoperationer.
- Samarbejde med interner og eksterne samarbejdspartnere – heriblandt IT, Sunclass Data & Analytics team, Commercial traffic planning og Technical operations.
Som vores nye Flight Operations Digital Product Lead bliver du en del af vores Flight Operation Digital Ops team, hvis mål er at skabe de bedste digitale rammer for både kolleger og kunder. Du vil referere til vores Head of Flight Operation Digital Ops og du vil få en stor berøringsflade med alle afdelinger i Sunclass.
Hvem søger vi
Du er dygtig til at håndtere en hverdag med forskellige opgaver, som du løser effektivt sammen med dit team og dine kolleger. Du bidrager naturligt med positiv energi og fungerer som en stærk ambassadør for vores værdier.
Vi ønsker, at du opfylder følgende:
- Indgående forståelse af flyoperationer.
- Erfaring med projektledelse.
- Erfaring med Microsoft Power Platform.
- Erfaring med applikationer der anvendes inden for flight operations så som Traffic & Crew management, Flight planning, Training management, EFB, ACARS, etc.
- Evne til at forstå forretningsprocesser i et komplekst og reguleret miljø.
- Praktisk erfaring med system-til-system integrationer, API'er, workflow automation er en fordel.
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber – og søger dig, der er analytisk, struktureret, har et nysgerrigt mindset og er i stand til at udfordre status quo. Du trives i en energisk og servicemindet rolle, hvor du tager initiativ og har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at gøre karriere internt i koncernen. Du får en varieret hverdag med fart over feltet, hvor vidensdeling og samarbejde er i højsædet – dette på et nordisk plan, da vi arbejder på tværs af de nordiske lande for at sikre de bedste uger på året for vores kunder i alle lande. Vi elsker vores arbejde og glæder os til at byde dig velkommen på vores rejse i Nordic Leisure Travel Group.
Vi tilbyder desuden en række personalegoder som sundhedsforsikring, kantineordning og personalerabat på rejser.
Vores kontor i Københavns Lufthavn Syd i Dragør er med gratis parkering og bus lige udenfor døren.
Øvrigt
Ansøgningsfrist: Ansøgninger vurderes løbende, og samtaler vil blive afholdt, efterhånden som ansøgningerne modtages.
Startdato: Efter aftale.
Arbejdssted: Dragør, Københavns Lufthavn.
Kontaktperson: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Flight Operation Digital Ops, Peter Friis Højgaard på mail: peter.friis.hoejgaard@sunclass.dk
Da du skal arbejde i koncernens luftfartsselskab og skal have adgang til lufthavnens område, er det en forudsætning, at du gennemgår et udvidet baggrundscheck og kan opretholde denne godkendelse hos Politiet i Danmark.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
- Locations
- Dragør
About Sunclass
Sunclass Airlines is part of the Nordic Leisure Travel Group (NLTG), which consists of the tour operators Spies in Denmark, Ving and Globetrotter in Sweden, Ving in Norway, Tjäreborg in Finland and the hotel company Resorts & Hotels. Sunclass Airlines flies the majority of the travel group's guests to our charter destinations and has over 1.000.000 travelers per year.
Read more about us at sunclassairlines.dk.